Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Koteletter i tomat-flødesauce og persille-ris med citron

Koteletter i tomat-flødesauce og persille-ris med citron

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • ¾ pose hvide jasminris (150 g)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 pakke nakkekoteletter
  • ½ pose gulerødder (i tern)
  • 1 bakke tomater (de almindelige – i små tern)
  • ½-1 bæger fløde
  • 1 citron (revet skal, halveret)
  • ½-1 rød glaskål (skåret fint)
  • 1 bundt persille (plukket og hakket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge får du både almindelige tomater og rebellion-tomater i din kasse. Rebellion-tomaterne er lidt "krøllede" omkring stilken, som man kender det fra bøftomater, og de er måske også lidt grønne i skindet, selv om de er helt modne. I dag skal du bruge de almindelige tomater.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Gulerødder, tomat, rød glaskål

Håndfuld 3: Nakkekoteletter

Håndfuld 4: Jasminris

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Hvidløg, citron, persille, salt, peber

1. Sæt vand over at ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 3 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.  

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, citronen og persillen som angivet i ingredienslisten. 

4. Opvarm en pande, tilsæt 2-3 spsk. olie og hvidløg, og brun koteletterne 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og kom koteletterne på en tallerken.

5. Kom yderligere 1-2 spsk. olie og gulerodsternene på panden, og steg gulerødderne i 3-4 min.

6. Kom brunede koteletter, ½ dl vand, tomaterne og ca. 6 spsk. fløde ved, og lad det hele simre 4-5 min. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber.

7. Vend imens de kogte ris med revet citronskal og halvdelen af persillen, krydr med salt og peber, og kom rå glaskål over.

Servering
Anret persille-ris med glaskål og citron i dybe tallerkener, og kom kotelet og tomat-flødesauce ved. Drys med resten af persillen.

-