Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kotelet med cremet spinat, nye kartofler og tomatsalat med rød peber

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • 1 kotelet
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 bundt new zealand-spinat
  • 1 bæger fløde
  • Alle tomaterne
  • 1 snackagurk
  • 1 rød peberfrugt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike eller balsamico)
Køkkentips

Du kan smage din spinat til med en smule dijonsennep, hvis du har. Det giver en fin balance mellem den cremede fløde og den let fade spinat.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne.

Kartofler
  1. Kom kartoflerne i kogende, saltet vand, og kog dem knapt møre under låg, 10-15 min. Sluk for blusset, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet, ca. 5 min.

Kotelet i cremet spinat
  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg koteletten i 2-4 min. på hver side, eller til den er gylden og gennemstegt. Krydr med salt og peber, og tag koteletten af panden.

  1. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Kassér evt. den groveste stilk på spinaten.

  1. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg hvidløg og spinat i 2-3 min., til spinaten falder sammen.

  1. Kom fløden på panden med spinat, krydr med salt, og lad det simre i yderligere 1-2 min. Kom koteletten tilbage på panden inden servering, og lad den stege i den cremede spinat i yderligere ca. 1 min.

Tomatsalat
  1. Skær tomaterne i skiver og agurk og peberfrugt i tern.

  1. Læg tomatskiverne på en lille fad, og top med agurk og peberfrugt. Krydr med salt, peber, olivenolie og eddike.

Servering

Spis kotelet i cremet spinat med kartofler og tomatsalat til.

Idékassen