Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Koteletter i cremet spinat med nye kartofler og salat med rød peber

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler
  • 1 pakke koteletter
  • 1 bundt new zealand-spinat
  • 1 bæger fløde
  • 1 madagurk
  • Alle tomaterne
  • 1 rød peberfrugt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike eller balsamico)
Køkkentips

Du kan smage din spinat til med en smule dijonsennep, hvis du har. Det giver en fin balance mellem den cremede fløde og den let fade spinat.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne.

Kartofler
  1. Kom kartoflerne i kogende, saltet vand, og kog dem knapt møre under låg, 10-15 min. Sluk for blusset, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet, ca. 5 min.

Koteletter i cremet spinat
  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg koteletterne i 2-4 min. på hver side, eller til de er gyldne og gennemstegte. Krydr med salt og peber, og tag koteletterne af panden.

  1. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Kassér evt. den groveste stilk på spinaten.

  1. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg hvidløg og spinat i 2-3 min., til spinaten falder sammen.

  1. Kom fløden på panden med spinat, krydr med salt, og lad det simre i yderligere 1-2 min. Kom koteletterne tilbage på panden inden servering, og lad dem stege i den cremede spinat i yderligere ca. 1 min.

Salat
  1. Skræl agurken, og skær den i skiver. Skær tomaterne i mundrette stykker og peberfrugten i slanke både.

  1. Pluk salaten groft, og anret den på et fad. Top salaten med agurk, tomater og peberfrugt, og krydr med salt, peber, olivenolie og eddike inden servering.

Servering

Servér koteletter i cremet spinat med kartofler og salat til.

Idékassen