Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kotelet med stegte kartofler og råkost med æble

Kotelet med stegte kartofler og råkost med æble

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 portion kogte kartofler (i grove tern eller kvarte)
  • 1-2 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 svinekotelet
  • ½ æble (i tynde både)
  • 1 stykke ingefær (efter smag og behag – fintrevet)
  • Resten af gulerødderne (groft revet)
  • 1 stængel bladselleri (i tynde skiver)
  • Ca. ½ bundt mynte (groft plukket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Har du lyst til lidt mere grønt i dag, kan du skære lidt af det rødløg og peberfrugt du har til overs fra i går i strimler, og stege med på panden sammen med kartoflerne.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Gulerødder, bladselleri

Håndfuld 3: Svinekotelet

Håndfuld 4: Kartofler, æble

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Hvidløg, ingefær, mynte, salt, peber, eddike

1. Skær de kogte kartofler i grove tern eller i kvarte. 

2. Skyl og klargør resten af grøntsagerne, æblet, ingefæren og mynten som angivet i ingredienslisten.

3. Varm en pande godt op, og steg kartoflerne i 1 spsk. olivenolie, til de er gyldne, 4-5 minutter. Kom det finthakkede hvidløg og 1-2 tsk. eddike på panden, krydr med salt, og vend det hele rundt over varmen. Tag kartoflerne af panden, og hold dem lune.

4. Tør panden af, og sæt den over varmen igen. Kom 1 spsk. olivenolie på, og steg koteletterne i 2-3 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Kom halvdelen af æblet og ingefæren med på panden de sidste 2 minutter af stegetiden.

5. Vend imens gulerødderne med lidt frisk ingefær, resten af æblebådene, lidt eddike, ½-1 spsk. olivenolie, salt og peber. Anret det hele på et fad eller en tallerken, og top med stegte kartofler, bladselleri og mynte.

Servering
Anret koteletten toppet med lynstegt æble og ingefær, og spis råkost og stegte kartofler til.

-