Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Koteletter med vinterslaw, bløde løg og kartofler

Koteletter med vinterslaw, bløde løg og kartofler

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 løg (i slanke både)
  • 1 svinekotelet
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 bæger slawmix (grønkål, rødbede og selleri)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • dijonsennep

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Kom kartoflerne i en gryde, og overhæld med kogende vand. Tilsæt salt, kog dem i ca. 15 min., og lad dem trække færdige i vandet i ca. 5 min.

3. Klargør hvidløg og løg som angivet i ingredienslisten.

4. Varm en pande op med lidt olivenolie, og steg skiver af hvidløg og løgbåde stille og roligt i 4-5 min., til løgbådene er bløde.

5. Tag løgene af panden, skru op for varmen, og steg koteletten i 2-3 min. på hver side, til den er færdigstegt. Krydr med salt og peber.

6. Rør imens yoghurten med salt, peber og en anelse dijonsennep, hvis du har. Vend slawmixet med dressingen, og smag til.

Servering
Anret den stegte kotelet med kartofler, bløde løg og vinterslaw til.

-