Kotelet og squash med herbes de provence og fyldig quinoasalat med friske figner
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- Alle de lange rødbeder
- 1 bakke friske figner
- 1 squash
- 1 kotelet
- 1 brev herbes de provence-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Balsamico-eddike
Sæt vand over til quinoa og rødbeder, og skyl alt grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad den trække under låg i 5 min.
Skræl rødbeder, halvér på langs, og skær dem i skiver a ½ cm. Kog rødbederne i en gryde vand med salt i 8-10 min., til rødbederne er møre med et lille bid. Hæld vandet fra, og lad rødbederne køle let af.
Skær det yderste af fignernes stilk, og skær figner i både.
Anret quinoa på et fad, og top med rødbeder. Dryp med lidt olie og balsamico, og krydr med lidt salt og peber. Top med figner.
Skær squash i kvarte på langs.
Varm en pande op med lidt olie, og steg kotelet i ca. 3 min. på hver side. Steg squash på panden ved siden af koteletten - de skal nok stege et par minutter længere end koteletten. Krydr kød og squash med salt, peber og ca. 1-2 tsk. herbes de provence-krydderi.
Spis kotelet og squash med fyldig salat med quinoa, rødbeder og figner.