Krebinetter med letstuvet grønt, persille-kartofler og snackgrønt
Ingredienser
- 2 poser nye kartofler
- 1 broccoli
- ½ pose gulerødder
- 2 bundter kruspersille
- 2 bægre fløde
- 1 citron
- 1 pakke hakket kalvekød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Evt. revet muskatnød
- Mel eller rasp
- Smør
Sæt vand over til kartofler og grøntsager, og skyl grøntsager, persille og citron.
Kog kartoflerne i 10-12 min. i saltet vand. Tag gryden af varmen, og lad kartoflerne trække i kogevandet under låg, ca. 5 min.
Del broccolien i små buketter, skræl stokken, og skær den i tern. Skræl gulerødderne, og skær halvdelen af dem i tern og resten i stave til snackgrønt. Pluk og hak persillen.
Kom broccoli og gulerodstern i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog grøntsagerne let møre i ca. 3 min.
Hæld næsten alt vandet fra grøntsagerne – lad ca. 1 dl blive tilbage i gryden. Tilsæt fløde, og kog op i 2-3 min.
Halvér citronen, og smag til med lidt citronsaft, salt, peber og evt. lidt revet muskatnød, hvis du har.
Form kødet til 5 krebinetter, og vend dem i mel eller rasp.
Steg krebinetterne i en blanding af olivenolie og lidt smør på en varm pande, 5-6 min. på hver side, til de er gennemstegte.
Hæld vandet fra kartoflerne, og vend dem med 2 spsk. smør, lidt salt og persille.
Servér krebinetter med letstuvet grønt, persille-kartofler og snackgulerødder.