Krebinetter med chili, coleslaw og stegte kartofler
Opskrift
Ingredienser
-
2 spsk. yoghurt naturel
-
1 bæger slawmix (hvidkål, rødkål og gulerod)
-
1 portion kogte kartofler (i kvarte)
-
1 hakkebøf af kalv
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
-
mel eller rasp
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Der er plads til en smule mere fedt i denne ret. Spis fx en spiseskefuld oliven eller pesto til kartoflerne, hvis du har.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Slawmix af hvidkål, rødkål og gulerod, squash Håndfuld 3: Hakkebøf Håndfuld 4: Kartofler, mel eller rasp Fedt: Olivenolie, smør Mælkeprodukt: Yoghurt naturel 2% Smagsgivere: Hvidløg, persille, chili, salt, peber, eddike |
1. Skyl og klargør alle grøntsagerne og persillen som beskrevet i ingredienslisten.
2. Rør yoghurten med ½ spsk. olivenolie, lidt salt, peber og ½ finthakket fed hvidløg.
3. Vend slawmixet med yoghurtdressingen, og smag coleslawen til med salt og peber.
4. Opvarm en pande, og tilsæt 1 spsk. olivenolie. Kom kartoflerne og squashen på panden, og steg i 2-3 min. ved høj varme. Vend persillen og resten af hvidløget med på panden det sidste minut. Krydr med salt, peber og ½ spsk. eddike.
5. Anret de stegte kartofler og squashen på et fad. Drys med lidt chiliringe.
6. Vend hakkebøffen i mel eller rasp.
7. Tør panden af, og varm den op igen. Kom ½ spsk. olivenolie og ½ spsk. smør på, og steg krebinetten i 2-3 min. på hver side ved god varme, til den er gennemstegt. Top med chili.
Servering
Anret krebinetten med chili, coleslaw og stegte kartofler.