Krebinetter med chili, coleslaw og stegte kartofler
Opskrift
Ingredienser
-
1 bæger yoghurt naturel
-
1 bæger slawmix (hvidkål, rødkål og gulerod)
-
1 portion kogte kartofler (i kvarte)
-
1 pakke hakket kalvekød
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
-
mel eller rasp
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennoter: Der er plads til en smule mere fedt i denne ret. Spis fx en spiseskefuld oliven eller pesto til kartoflerne, hvis du har.
Chilien du har fået med er mild. Men er der nogle omkring middagsbordet, som ikke er begejstrede for stærk mad, kan du komme den skårne chili i en lille skål og sætte på bordet i stedet – så kan dem, som har lyst, krydre sin portion med det. Husk, at det meste af styrken i chilien sidder i frø og frøvægge, så fjern dem evt. inden du skærer den i ringe.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Slawmix af hvidkål, rødkål og gulerod, aubergine, squash Håndfuld 3: Hakket kalvekød Håndfuld 4: Kartofler, mel eller rasp Fedt: Olivenolie, smør Mælkeprodukt: Yoghurt naturel 2% Smagsgivere: Hvidløg, persille, chili, salt, peber, eddike |
1. Skyl og klargør alle grøntsagerne og persillen som beskrevet i ingredienslisten.
2. Rør yoghurten med 1 spsk. olivenolie, lidt salt, peber og 1 finthakket fed hvidløg.
3. Vend slawmixet med yoghurtdressingen, og smag coleslawen til med salt og peber.
4. Opvarm en stor pande, og tilsæt 1 spsk. olivenolie. Steg aubergineternene 4-6 min., til de er gyldne og møre. Vend persillen og resten af hvidløget med på panden det sidste minut, og tag auberginen af panden.
5. Tilsæt endnu 1-2 spsk. olivenolie til den varme pande. Kom kartoflerne og squashen på panden, og steg i 2-3 min. ved høj varme. Krydr med salt, peber og ½-1 spsk. eddike.
6. Anret de stegte kartofler og squashen på et fad, og fordel aubergine henover. Drys med lidt chiliringe.
7. Form 3 store krebinetter af kødet, og vend dem i mel eller rasp.
8. Tør panden af, og varm den op igen. Kom 1 spsk. olivenolie og 1 spsk. smør på, og steg krebinetterne i 2-3 min. på hver side ved god varme, til de er gennemstegte. Top med chili.
Servering
Server krebinetter med chili, coleslaw og stegte kartofler.