Krydrede bagte grøntsager med quinoa, koriander og fermenteret salsa
Ingredienser
- Alle alouette-kartoflerne
- 3 søde kartofler
- 2 røde peberfrugter
- 2 lysegrønne palermo-peberfrugter
- 1 brev buena vista-krydderiblanding
- 1 pose hvid quinoa
- 1 bundt koriander
- 1 bæger fermenteret salsa
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Sæt vand over til quinoa, og skyl alt grønt.
Skræl eller skur kartofler og søde kartofler, og skær begge dele i smalle både. Skær peberfrugterne i brede strimler.
Vend de skårne grøntsager med olie, buena vista-krydderi og 2 tsk. salt. Bred det ud på en bageplade med bagepapir, og bag det hele i ovnen i 25-30 min.
Kog quinoaen under låg i 4 dl letsaltet vand i 10 min. – fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.
Hak korianderen groft, og kom den i en skål.
Anret bagt grønt i skåle, og top med quinoa. Drys med koriander, og spis fermenteret salsa til.