Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Krydrede fladbrød serveret med spicy tomatsauce og hvidløgsyoghurt

4 personer

Ingredienser

  • 2 graffiti-auberginer
  • 1 citron
  • 1 rødløg
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 poser grønne linser
  • 2 kartoner mosede tomater
  • 2 pizzadeje
  • ½-1 brev ras el hanout
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Ideen med at dyppe brød i en krydret tomatsauce findes i mange lande – særligt langs Middelhavet. Her laver vi en lidt spicy tomatsauce og serverer den med varmt krydrede fladbrød, der brydes i stykker, inden de dyppes i saucen.

Inden du går igang

Skyl linser samt frugt og grønt.

Spicy tomatsauce med linser
  1. Skær aubergine i tern a ca. 2x2 cm, og halvér citron.

  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg aubergine gylden i 3-4 min.

  1. Pil og skær imens rødløg i tynde skiver. Pil og pres eller riv hvidløg fint. Pluk og hak persille groft, og gem til topping.

  1. Tilsæt linser, rødløg og halvdelen af hvidløget til gryden med aubergine, og steg videre i 1 min.

  1. Tilsæt mosede tomater og 3-4 dl vand, og kog op. Lad saucen simre, til linserne er kogt ud, 15-18 min. Tilsæt evt. Iidt vand undervejs, hvis saucen bliver for tyk. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Fladbrød
  1. Del pizzadej i to, og rul hver klump til et aflangt, 1-2 cm tykt fladbrød på et meldrysset bord.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fladbrød 1-2 ad gangen, til de er gennembagte og gyldne, 1-2 min. på hver side ved middelhøj varme. Krydr med ras el hanout lige efter stegning.

Hvidløgsyoghurt
  1. Rør yoghurt med resten af hvidløget, og smag til med lidt salt.

Servering

Sæt tomatsauce og hvidløgsyoghurt på bordet i små skåle. Top tomatsauce med persille. Bryd fladbrød i mindre stykker, og brug dem til at spise begge dele med.

-