Krydrede forårsruller med hvidkål, gulerødder og rissalat
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune basmatiris
-
4 cm ingefær (revet fint)
-
½ hvidkål (snittet fint)
-
2 bægre yoghurt naturel 2 %
-
½-1 brev bangkok-krydderiblanding
-
1 pakke forårsrulledej fuldkorn
Tjek at du selv har
-
olie (fx sesam- eller olivenolie)
-
salt
-
mel
-
sød chilisauce
Sådan gør du
Køkkennote: Du kan også vælge at stege dine forårsruller i ovnen. Det virker fint – rullerne bliver ikke helt så flotte i farven og knapt så fedtede, men de kan godt blive sprøde. Giv dem i så fald 10-15 min. ved 200 °C.
HUSK
Til i morgen: Kom kikærterne i en gryde med rigeligt frisk vand, kog dem i 30-35 min., og opbevar dem på køl i kogevandet til dag 3.
Sæt kidneybønnerne i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.
1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.
2. Sæt risene over i 5 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt inden servering.
3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten.
4. Varm en stor pande op. Tilsæt lidt olie, og sauter løg, hvidløg, ingefær, gulerødder og hvidkål i 4-5 min., til kålen falder sammen. Tag halvdelen af de stegte grøntsager fra, og kom dem i en skål til rissalat. Resten skal du bruge til forårsrullefyld.
5. Smag yoghurten til med revet limeskal og salt.
6. Rør ca. 1 spsk. mel og 1 spsk. vand sammen til melklister.
7. Smag resten af de stegte grøntsager til med bangkok-krydderi, limesaft og salt. Afdryp evt. det krydrede fyld i en sigte, inden det skal i forårsrullerne. Tør panden af.
8. Fyld forårsrulledejene med det krydrede grøntsagsfyld, rul dem sammen, og luk dem med melklister (se tippet på første side).
9. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg forårsrullerne gyldne i 3-4 min. på hver side (tag evt. to pander i brug, hvis rullerne ikke kan være på en).
10. Vend imens de lune ris med resten af de stegte grøntsager. Smag rissalaten til med salt.
Servering
Anret rissalaten på tallerkener, dryp med yoghurt, og spis sprøde forårsruller til, fx med en sød chilisauce til at dyppe i, hvis du har.