Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydrede linser med bøftomat, grillede grøntsager, hummus og salat

2 personer

Ingredienser

  • 3/4 pose grønne linser
  • Alle marmalindo-bøftomaterne
  • ½ frisk hvidløg med top
  • ¼-1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 squash
  • 2 lysegrønne palermo-peberfrugter
  • 1 batavia-salat
  • 1 rulle hummus

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

Stegning på grillpande giver overraskende meget grillsmag til grøntsager. Har du ikke en grillpande, kan du stege grøntsagerne på en almindelig pande. På den almindelige pande kan du bruge samme metode og pensle olie på grøntsagerne inden stegning. Men du kan også bare dryppe olien på panden. Det er derimod ikke nogen god idé at dryppe olie på grillpanden, hvor det bare vil samle sig på bunden og ose.

Marmalindo er en imponerende bøftomat. Modsat almindelige tomater, modner Marmalindo indefra og ud, og derfor er det også helt efter hensigten, at du modtager tomaterne, mens de stadig er grønne. Lad dem modne lidt på køkkenbordet, og nyd disse flotte og smagfulde tomater – også selv om de måske ikke er helt røde, inden du spiser dem.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt. Tag hummus ud af køleskabet, så den ikke er kold ved servering.

Krydrede linser med bøftomat
  1. Kog linser i en gryde med rigeligt, kogende vand med lidt salt i 15-20 min., til de er møre. Hæld linserne i en sigte, og lad dem dryppe af. Tag ⅓ af linserne fra, og gem på køl i en beholder til dag 2.

  1. Skær tomat i store tern eller både. Snit hvidløg meget fint. Vend tomater og hvidløg med resten af linserne i gryden, og varm dem let igennem i 2 min. Krydr med istanbul-krydderi, salt og peber.

Grillede grøntsager
  1. Skær squash i skiver af 1 cm. Lad peberfrugt forblive hel. Pensl grøntsagerne ganske let med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.].

  1. Varm en grillpande op (se køkkentip). Grill grøntsagerne ca. 3 min. på hver side. Peberfrugt måske lidt længere for at blive mør. Krydr med salt og peber.

Salat og hummus
  1. Bryd salat groft, og kom i en salatskål. Dryp med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] og lidt eddike efter smag, og krydr med salt og peber. Vend salaten grundigt rundt.

  1. Rør hummus blød i en skål, og spæd evt. til med lidt koldt vand fra hanen, hvis du synes, den er lidt for fast.

Servering

Smør hummus på midten af tallerkener, og top med krydrede linser og grøntsager. Servér med salat.

-