Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Krydrede indiske pakoras med løg, gulerødder og bønnesalat

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser kikærtemel
  • ½-1 brev garam masala
  • ½ pose gulerødder
  • 1 løg (3/4p: 2 stk.)
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 pose grønne bønner (3/4p: 2 stk.)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Hvedemel
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Pakoras
  1. Rør en dej af kikærtemel, hvedemel [1/2p: 1½ dl | 3/4p: 3 dl | 5p: 4½ dl], lidt garam masala, lidt salt og vand [1/2p: 2 dl | 3/4p: 3-4 dl | 5p: 5-6 d]. Spæd evt. til med lidt mere vand – dejen skal have konsistens som yoghurt. Lad dejen trække 5-10 min.

  1. Riv gulerødder groft. Pil og skær løg i tynde skiver. Snit persillestilke fint, og snit persilleblade groft – hold det adskilt.

  1. Vend gulerødder, løg og persillestilke i pakorasdejen. Rør godt rundt, så alt er dækket.

  1. Varm en pande op, tilsæt ½-1 dl olie, og lad olien blive godt varm. Sæt store skefulde pakoradej på panden, og steg dem gyldne og gennemtilberedte, 4-5 min. på hver side. Dryp dem evt. af på fedtsugende papir.

Persilleyoghurt
  1. Vend yoghurt med halvdelen af persillebladene, og smag til med lidt salt.

Bønnesalat
  1. Damp bønner under låg i en gryde med lidt saltet vand i 2-3 min. Hæld vandet fra.

  1. Vend bønner med resten af persillebladene, 1-2 tsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike samt lidt salt og peber.

Servering

Anret sprøde pakoras, og spis persilleyoghurt og bønnesalat til.

-