Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kødboller i tomat-grøntsagssauce med frisk pasta, basilikum og oliven

Kødboller i tomat-grøntsagssauce med frisk pasta, basilikum og oliven

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 bundt basilikum (plukket)
  • ½ pose gulerødder (1 revet og resten i stave)
  • 1 rød peberfrugt (i stave)
  • 1 pakke hakket svine- og oksekød
  • ½-1 brev napoli-krydderiblanding
  • 1 løg (hakket)
  • 1 squash (i tern)
  • 1 bakke frilandstomater (i tern)
  • 1 pakke bigoli-pasta
  • ½-1 oliven (evt. udstenet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • tomatpuré

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge skal I spise både almindelige tomater og tomater fra friland. De almindelige tomater er runde og med glat skind, mens frilandstomaterne, som du skal bruge i dag, er mere aflange. Frilandstomaterne har desuden et tykkere skind, der gør dem mere modstandsdygtige, og derudover er de somme tider lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og basilikummen som angivet i ingredienslisten. Kom basilikummen i en lille skål, og kom gulerods- og peberfrugtstavene på et lille fad eller i en skål.

2. Kom det hakkede kød i en skål, og rør det med salt, peber, napoli-krydderi og revet gulerod. Form farsen til små kødboller.

3. Opvarm en stor, dyb pande med lidt olivenolie, og steg kødbollerne let gyldne over det hele, 2-3 minutter i alt. Kom kødbollerne på en tallerken, og tør hurtigt panden af.

4. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.

5. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg løget i et par minutter, til det er let mørt. Tilsæt squash, tomater, 1½ dl vand og evt. 1 spsk. tomatpuré, og lad tomatsaucen simre i ca. 15 minutter. Krydr med salt, peber og et par dråber eddike.

6. Kom pastaen i en gryde med kogende vand, og tilsæt salt. Kog pastaen i 5-6 minutter, til den er al dente.

7. Når tomatsaucen har simret i ca. 10 minutter: Kom kødbollerne i tomatsaucen, og skru ned for varmen. Lad kødbollerne simre i saucen i 4-5 minutter.

8. Kom olivenene i en skål – husk, at der er sten i.

Servering
Anret bigoli-pasta i dybe tallerkener, og top med kødboller i tomatsauce. Kom frisk basilikum henover retten, og server snackgrønt og oliven til.

-