Krydrede kødboller med grønne linser, agurkesalat og mynteyoghurt
Ingredienser
- 1 pose grønne linser
- 1 agurk
- 1 squash
- 2 stængler bladselleri
- 1 rødløg
- 1 fed hvidløg
- 1 pakke hakket oksekød
- 1 brev marrakech-krydderiblanding
- 1 bundt mynte
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æble- eller vineddike)
Sæt vand over til linser, og skyl linserne samt al grønt.
Kom linserne i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra, og smag til med salt og peber.
Skær agurken, squashen og bladsellerien i tynde skiver, og bred dem ud på et fad. Dryp med 1 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. eddike, og krydr med salt og peber. Lad dem marinere, mens du laver resten.
Pil rødløget og hvidløget. Hak rødløget fint, og pres hvidløget.
Rør kødet med rødløget, hvidløget, lidt salt og 1-2 tsk. marrakech-krydderi (pas på, det er stærkt). Form kødet til 12 små kødboller.
Varm 1 spsk. olie op på en (slip let-)pande, og steg kødbollerne 8-10 min. i alt. Tril dem lidt rundt på panden under stegningen, så de bliver stegt på alle sider.
Pluk imens mynten, og hak bladene let. Vend mynten i yoghurten, og smag til med salt og peber.
Fordel linserne i dybe tallerkener, og top med krydrede kødboller. Dryp med mynteyoghurten, og nyd agurkesalaten til.