Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Krydrede kyllingefrikadeller med couscoussalat, stegte gulerødder og hvidløgsdressing

4 personer

Ingredienser

  • 4 tomater
  • 1 pose gulerødder
  • 2-3 hvidløgsfed
  • 2 poser fuldkornscouscous
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt
  • ½-1 brev ras el hanout
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær tomat i mindre tern, og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Pil og pres eller riv hvidløg fint.

Couscoussalat (del 1)
  1. Kom couscous i en skål, og tilsæt 5½ dl kogende vand, salt og 1-2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscous trække i 5-10 min.

Kyllingefrikadeller og hvidløgsdressing
  1. Rør farsen med lidt ras el hanout-krydderi.

  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Form farsen til små frikadeller, og steg dem, til de er gyldne og gennemstegte, 2-3 min. på hver side.

  1. Smag yoghurt til med en smule hvidløg og lidt salt.

Stegte gulerødder
  1. Varm olie op på en pande (brug evt. panden fra kyllingedeller), og steg gulerødder ved middelhøj varme, til de er brunede og sprødmøre, 3-4 min. Krydr med salt, hvidløg og evt. lidt ras el hanout-krydderi på eftervarmen fra panden.

Couscoussalat (del 2)
  1. Rør i couscous med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend den med tomater og skåret grønt fra bægeret. Smag til med lidt olivenolie, salt og peber.

Servering

Anret couscoussalat, og anret kyllingefrikadeller og stegte gulerødder ved siden af. Dryp med hvidløgsdressing.

-