Krydrede linsedeller med pitabrød, slaw og ovnbagt broccoli med nigellafrø
Ingredienser
- 1 broccoli
- 1 brev nigellafrø
- 1 bundt koriander
- 2 bægre yoghurt naturel 2 %
- 1 bæger skåret grønt
- 1 rødløg
- 1 squash
- 2 bægre plantefars
- 1 pakke pitabrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Tænd ovnen på 200 °C, og find en pande samt alle ingredienserne frem. Skyl grøntsagerne og korianderen.
Skær broccolien i lange stykker (med blomst i den ene ende og stok i den anden), og vend dem med lidt olivenolie. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
Drys broccolien med lidt salt og lidt nigellafrø, og bag den i ovnen i 15 min.
Pluk korianderbladene, og hak dem groft. Hak korianderstilkene fint. Vend yoghurten med koriander og skåret grønt fra bægeret, og smag til med salt og peber.
Skær rødløget i skiver, og kom dem i en skål til servering.
Riv squashen groft.
Blend plantefarsen, fx med en stavblender direkte i bægeret, til den har en fast konsistens. Tilsæt evt. 3-4 spsk. olivenolie, og rør den revne squash i. Krydr med salt og peber.
Form plantefarsen til små, flade deller med en våd ske og hånden. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg dellerne i 3-4 min. på hver side. Vend dem forsigtigt med en smal palet – en grøntsagsfars er tit lidt skrøbelig.
Varm imens pitabrødene i ovnen i 5-6 min.
Skær en lomme i pitabrødene, og fyld dem med slaw, løgringe og linsedeller. Nyd den bagte broccoli med nigellafrø ved siden af.