Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydret 'bean stew' med rosmarin, blommer og burrata

3 personer

Ingredienser

  • 2 babosa-løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • Resten af gulerødderne
  • Resten af pæretomaterne
  • 2 kviste rosmarin
  • Resten af den knuste spidskommen
  • 1 portion kogte sorte bønner
  • Alle blommerne
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 bægre burrata

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

En dansk stuvning indeholder ofte en jævning, hvorimod en 'stew' som regel svarer mere til det vi på dansk vel kalder en 'gryderet'. Jeg kan dog bedre lide at bruge ordet 'stew' om retter som denne, fordi det lægger op til, at retten får lov til at simre og koge ind.

Inden du går igang

Skyl al frugt og grønt.

Bean stew
  1. Pil løgene og hvidløgene, og skær begge dele i tynde skiver. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Skær tomaterne i grove tern, og pluk rosmarinen.

  1. Varm olie op i en rummelig gryde, og sautér løg, hvidløg, gulerødder, rosmarin og spidskommen i 2-3 min.

  1. Tilsæt de sorte bønner, og steg videre i 2-3 min. Tilsæt tomater og 3-4 dl vand, kog og, og lad det simre, til saucen er kogt ind, 10-15 min.

Blommer og persille
  1. Skær imens blommerne i grove tern. Pluk persillen, og snit den groft. Kom persillen i en skål til servering.

  1. Tilsæt blommerne til gryden med bønner, og lad dem simre med i 2-3 min., til de er møre. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret bean stewen i dybe tallerkener. Bryd burrata henover, og drys med persillen.

-