Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Krydret broccoli med cremet aioli, fladbrød og rosmarinstegte oliven

3 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 1 broccoli
  • ½-1 shawarma-krydderi
  • 2 pizzadeje
  • 1 pose sorte oliven
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 citron
  • 1 rulle aioli på hvide bønner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel
  • Smør
Køkkentips

Til denne opskrift er det en fordel ikke at skrælle gulerødderne, da det gør dem sprødere og mere gyldne i ovnen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Broccoli og gulerødder
  1. Skær gulerødder i ca. 4 cm brede stykker på skrå.

  1. Vend gulerødder med lidt olie i den ene side af en bageplade beklædt med bagepapir, og krydr med salt. Bag gulerødderne gyldne og møre, 15-18 min.

  1. Skær broccoli i buketter, og skær stokken i grove stykker. Vend dem med olie og krydr med salt og shawarmakrydderi.

  1. Læg broccoli på bagepladen ved siden af gulerødderne, og bag den i ovnen til de er gyldne og møre, ca. 15 min.

Fladbrød
  1. Del imens hver pizzadej i to, og rul hver klump til et aflangt, 1-2 cm tykt, fladbrød på et meldrysset bord.

  1. Læg fladbrødene på en bageplade beklædt med bagepapir, pensl med olie og bag dem i ovnen i ca. 10 min, til de er gennembagte og gyldne.

Rosmarinstegte oliven
  1. Halvér oliven på langs, og pluk rosmarin.

  1. Smelt smør på en pande, og steg oliven sammen med rosmarin, 2-3 min. ved middel varme.

  1. Anret aioli i en skål, og top med rosmarinstegte oliven – sørg endelig for at få smørret med. Krydr med sort peber og lidt fintrevet citronskal, og dryp med lidt citronsaft.

Servering

Anret broccoli og gulerødder på et fad, dryp med resten af citronsaften, og sæt faddet på bord. Spis de bagte grøntsager sammen med fladbrød og aioli.

-