Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Krydret gris og lun couscoussalat med aubergine, peberfrugt og persille

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser fuldkornscouscous
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 2 gule peberfrugter
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 pakke svinefilet
  • 1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Evt. smør
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl al grønt.

Lun couscoussalat
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 5½ dl kogende vand, salt og 2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Skær auberginen og squashen i skiver, og skær peberfrugterne i mundrette stykker. Hak persillen groft.

  1. Varm olie op på en stor pande, og steg grøntsagerne (evt. af flere omgange) i 6-8 min., eller til de er møre. Krydr med salt.

  1. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend den med de stegte grøntsager, 2-3 spsk. olivenolie, 4-5 spsk. eddike samt salt og peber. Anret det i en skål, og top med persille.

Krydret gris
  1. Varm olie og evt. en klat smør op på en anden pande, og steg kødet i 10-12 min. i alt, eller til det er gyldent og gennemstegt på alle sider. Krydr med salt, peber og istanbul-krydderi.

Yoghurtdressing
  1. Pil hvidløget, og riv det fint. Smag yoghurten til med lidt hvidløg, olivenolie, salt og peber.

Servering

Servér krydret gris med lun couscoussalat og yoghurtdressing.

Idékassen
-