Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydret gris med peberfrugt, citrus-fennikel og kål i dildyoghurt

2 personer

Ingredienser

  • 2 fennikler
  • 2 kumquats
  • 1 spidskål
  • 1 bundt dild
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 gul palermo-peberfrugt
  • 1 pakke strimler af svinekam
  • 1 brev marrakech-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Citrus-fennikel
  1. Skær hver fennikel i 6 både, som hænger sammen i stokken.

  1. Varm 1 spsk. olie og 1 spsk. smør op i en sautergryde eller anden bredbundet gryde, og steg fenniklen ved middel varme på alle sider, ca. 15 min. i alt under låg. Vend den om undervejs, så den bliver stegt på alle sider.

  1. Skær imens kumquats i bittesmå tern, og fjern eventuelle sten. Vend kumquats med fenniklen, og krydr med salt og peber. Lad det hele simre sammen i yderligere 3 min.

Kål i dildyoghurt
  1. Snit kålen fint. Pluk dilden let, og hak den. Rør dild og yoghurt sammen i en rummelig skål, og vend kålen i. Smag til med salt og peber.

Krydret gris med peberfrugt
  1. Skær peberfrugten i skiver.

  1. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg peberfrugten i 3 min. Tilsæt kødet, og steg det med i ca. 5 min., eller til det er gennemstegt. Krydr med 1-2 tsk. marrakech-krydderi, salt og peber undervejs.

Servering

Kom citrus-fennikel på tallerkener, og anret krydret gris med peberfrugt ved siden af. Nyd kål i dildyoghurt til.

-