Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydret hakkebøf med ovnbagte kartofler og sprød salat med melon

Krydret hakkebøf med ovnbagte kartofler og sprød salat med melon

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 3 bagekartofler (i tern a 2 x 2 cm)
  • 1 hjertesalat (groft plukket)
  • ½ agurk (i mindre tern)
  • ½-1 galiamelon (i mindre stykker)
  • ½-1 rødløg (halvdelen i tynde både, resten finthakket)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • ¼-½ brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bæger yoghurt

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge får du en lækker galiamelon i din kasse. Melon smager virkelig af sommer og vækker minder om barndommen med saftdråber dryppende fra hagen. Men melon er også skøn i salater, som her med sprød agurk og rødløg. Har du ikke lyst til at bruge hele melonen i salaten, så nyd resten iskold som sommersnack.

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

2. Skyl og skur eller skræl bagekartoflerne. Skær kartoflerne i tern a ca. 2 x 2 cm.

3. Vend kartoffelternene med olivenolie, salt og peber, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Sæt pladen i ovnen, og bag kartoflerne i 25-30 minutter, til de er gyldne og møre.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og melonen som angivet i ingredienslisten.

5. Anret salaten på et fad, og top med agurk, melon og rødløgsbåde. Krydr salaten med salt, peber, lidt eddike og olivenolie.

6. Rør det hakkede kød med lidt buena vista-krydderi, det finthakkede rødløg, salt og peber.

7. Form 2 hakkebøffer af farsen. Er du PLUS-kunde, så form 3 hakkebøffer af farsen.

8. Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg hakkebøfferne i ca. 4 minutter på hver side (alt efter størrelse), til de er gennemstegte.

9. Rør yoghurten med salt, peber, buena vista-krydderi og evt. lidt eddike.

Servering
Server krydret hakkebøf med ovnbagte kartofler, yoghurtdip og sprød salat med melon.

-