Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Krydret okse med ris, avocado, spinat og syrlig agurk

Krydret okse med ris, avocado, spinat og syrlig agurk

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • agurk (i tern)
  • 3-4 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pose babyspinat
  • 1 pakke hakket oksekød
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding (efter smag)
  • 1 citron (i både)
  • 2 avocadoer (i tern)

Tjek at du selv har

  • olie til stegning (fx vindruekerne- eller olivenolie)
  • salt
  • sukker
  • eddike (fx hvidvins- eller riseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Bangkok-krydderiblandingen smager af varme og Thailand. Den er ikke specielt stærk, men prøv dig alligevel frem. Start med ½ brev, og smag til. Det er ærgerligt, hvis retten bliver for stærk.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør rødløg, agurk, hvidløg og spinat som angivet i ingredienslisten.

4. Rør en marinade af 2 tsk. sukker og 6 spsk. eddike i en skål. Vend halvdelen af rødløgsbådene og alle agurketernene i skålen, og lad dem trække i marinaden, til I skal spise.

5. Steg halvdelen af hvidløget i lidt olie på en varm pande – det må gerne tage farve. Tilsæt spinaten til panden, og steg videre, til spinaten falder let sammen. Krydr med salt, og tag spinat og hvidløg af panden. Tør hurtigt panden af, og sæt den tilbage på varmen.

6. Tilsæt lidt ny olie til den varme pande, og steg resten af hvidløget og kødet, til kødet er let gyldent, 3-6 min.

7. Kom resten af rødløgsbådene ved kødet, og steg i yderligere 2-3 min. Krydr med bangkok-krydderi og salt.

8. Skyl og klargør imens citron og avocadoer som angivet i ingredienslisten. Kom citronbåde og avocadotern i små skåle til servering.

Servering
Anret risene i store skåle, og top med krydret oksekød, stegt spinat, avocado samt syrlig agurk og løg. Dryp frisk citronsaft over retten.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her