Krydret kalkun-gryde med grøntsager, ris og persille
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 løg
- ½ pose gulerødder
- 1 rød peberfrugt
- 1 pakke kalkun i tern
- ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
- 1 bæger selleritern med rosmarin
- 1 karton mosede tomater
- 1 bundt bredbladet persille
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Håndfuld 1+2: Løg, gulerødder, peberfrugt, selleri, mosede tomater
Håndfuld 3: Kalkun
Håndfuld 4: Ris
Fedt: Olivenolie
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, istanbul-krydderi, persille
Sæt vand over til ris. Skyl alt grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær løg i små tern. Skræl og skær gulerødder i skiver eller i tern. Skær peberfrugt i små tern.
Opvarm en gryde med olivenolie [1/2p: 2 spsk. | 3/4p: 3-4 spsk.], og steg løg og kalkun i 2-3 min.
Tilsæt instanbul-krydderi, gulerødder, selleritern, halvdelen af peberfrugtternene, mosede tomater og ½-1 dl vand.
Kog kalkungryden i 6-7 min., og smag til med mere istanbul-krydderi, salt og peber.
Pluk og hak persille fint, og vend resten af peberfrugttern med hakket persille, salt, peber, lidt eddike og et par dråber olivenolie.
Opbevar halvdelen af de kogte ris på køl i en lufttæt beholder til i morgen.
Servér ris med krydret kalkun-gryde med grøntsager, og top med peberfrugt og persille.