Krydret kalkun på quinoa med koriander, lime og peberfrugt
Ingredienser
- 1 pose quinoa
- 1 pakke kalkun i tern
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 grøn peberfrugt
- 1 lime
- ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
- ½ batavia-salat
- 1 bundt koriander
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Evt. chilisauce
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoaen samt al frugt og grønt.
Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
Varm olie op på en pande, og steg kalkunen ved høj varme i 8-10 min., til den er gennemstegt. Krydr med salt, og tag den af panden.
Pil imens løget og hvidløgene. Skær løget i grove både, og snit hvidløgene fint. Skær peberfrugten i grove chunks, og halvér limefrugten.
Varm lidt ny olie op på panden, og steg løg, hvidløg og peberfrugt ved høj varme i 3-4 min.
Kom kalkunen tilbage på panden, og krydr med buena vista-krydderi, salt og limesaft. Vend det hele godt rundt.
Snit salaten og korianderen groft, og kom begge dele i skåle til servering.
Anret quinoaen i dybe tallerkener, og top med krydret kalkun, peberfrugt, salat og koriander. Dryp med evt. resterende limesaft samt evt. chilisauce, hvis du har.