Krydret kalkungryde på spidskål med fermenteret salsa
Ingredienser
- ¼ grano de oro-løg
- 1 palermo-peberfrugt
- 1 squash
- 1 pakke kalkun i tern
- 1 brev buena vista-krydderiblanding
- 1 spidskål
- 1 bæger fermenteret salsa
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Skyl alt grønt.
Pil løget, og skær det samt peberfrugten og squashen i grove tern à ca. 2 cm.
Varm ½ spsk. olie op i en gryde, og brun kalkunkødet i 3 min. Læg det til side på en tallerken.
Kom ½ spsk. olie i gryden, og sautér løget og peberfrugten ved middel varme i ca. 6 min., til det mørner og får lidt farve.
Tilsæt squashen, og sautér den med i 2 min. Vend kalkunkødet med grøntsagerne i gryden, og lad det hele simre sammen i 3 min. Krydr med buena vista-krydderi og salt.
Snit kålen i strimler à 1 cm. Varm ½ spsk. olie op i en gryde, og sautér kålen i ca. 5 min., til den er sprødmør. Krydr med salt og peber.
Blend den fermenterede salsa til en fin salsa, og kom den i en skål.
Anret sauteret spidskål på en tallerken, og top med kalkungryde. Dryp med fermenteret salsa efter smag.