Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydret kalkungryde på spidskål med fermenteret salsa

2 personer

Ingredienser

  • ½ grano de oro-løg
  • 2 palermo-peberfrugter
  • 1 squash
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 spidskål
  • 1 bæger fermenteret salsa

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Krydret kalkungryde
  1. Pil løget, og skær det samt peberfrugterne og squashen i grove tern à ca. 2 cm.

  1. Varm 1 spsk. olie op i en gryde, og brun kalkunkødet i 3 min. Læg det til side på en tallerken.

  1. Kom 1 spsk. olie i gryden, og sautér løget og peberfrugterne ved middel varme i ca. 6 min., til det mørner og får lidt farve.

  1. Tilsæt squashen, og sautér den med i 2 min. Vend kalkunkødet med grøntsagerne i gryden, og lad det hele simre sammen i 3 min. Krydr med buena vista-krydderi og salt.

Sauteret spidskål og fermenteret salsa
  1. Snit kålen i strimler à 1 cm. Varm 1 spsk. olie op i en gryde, og sautér kålen i ca. 5 min., til den er sprødmør. Krydr med salt og peber.

  1. Blend den fermenterede salsa til en fin salsa, og kom den i en skål.

Servering

Anret sauteret spidskål på tallerkerner, og top med kalkungryde. Dryp med fermenteret salsa efter smag.

-