Krydret kalvekød med pitabrød, baba ganoush og grønt
Ingredienser
- 2 auberginer
- 1 pakke kalvekød i skiver
- 1 brev istanbul-krydderiblanding
- 2 bundter bredbladet persille
- Alle tomaterne
- 1 agurk
- ½ citron
- 2 hvidløgsfed
- 1 brev tahin
- 1 pakke pitabrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Tænd ovnen på 220 °C varmluft. Skyl grøntsager, persille og citron.
Skær auberginerne i grove tern. Kom dem i et ovnfast fad, dryp med olivenolie, og bag dem helt møre og let brankede i ovnen, 15-20 min.
Marinér imens kalvekødet med halvdelen af istanbul-krydderiet samt 1 tsk. salt og 4-5 spsk. olivenolie.
Pluk persillen, og hak den fint. Skær tomater og agurker i tern. Kom persille, tomat og agurk i en skål, og vend det med 4-5 spsk. olivenolie. Riv skallen af ½ citron over, og smag til med salt og peber. Halvér resten af citronen, og gem den ene halvdel til i morgen.
Pil hvidløgsfeddene, og hak dem groft. Blend de bagte auberginetern med hvidløg, tahin, saften af ½ citron samt resten af istanbul-krydderiet. Smag baba ganoushen til med salt.
Stænk pitabrødene med lidt vand, og lun dem i ovnen i 4-5 min.
Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg kødet ved høj varme i 3-4 min.
Sæt det hele på bordet, og nyd det krydrede kød med frisk grønt til. Bryd stykker af brødene, og dyp dem i baba ganoush.