Krydret kylling, quinoa og vandmelonsalat med mynte
Ingredienser
- 1 pose quinoa
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 squash
- 1 brev buena vista-krydderiblanding
- ½-1 vandmelon
- 1 mini-agurk
- 1 grøn chili
- 1 bundt mynte
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoaen samt al frugt og grønt.
- Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. 
- Skær kyllingen i grove strimler (vær ikke bekymret for fedt og skindrester – det smelter af ved stegning). 
- Skær squashen i skiver. 
- Varm olie op på en pande, og steg kylling og squash ved høj varme i 6-8 min., eller til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med buena vista-krydderi og salt. 
- Skær imens skrællen af melonen, og skær melonkødet i tern. Skær agurken i skiver. Snit chilien fint, og pluk mynten groft. 
- Anret melon og agurk på et fad, og top med mynte og chili efter smag. 
Nyd krydret kylling på lun quinoa med vandmelonsalat til.