Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Krydret, mørt oksekød med salsa, majs, koriander og ris

5 personer

Ingredienser

  • 2 poser hvide jasminris
  • 1 løg
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 majskolber
  • 1 bundt koriander
  • 2 pakker oksetern sous vide
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 2 bakker cherry-blommetomater
  • 1 bæger fermenteret salsa

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt alt grønt.

Ris
  1. Sæt risene over i 1,2 liter letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Krydret oksekød og grønt
  1. Pil og hak løget, og skær peberfrugterne i små tern. Pil bladene af majsene og skær kernerne af kolberne. Pluk bladene af korianderen, og snit dem groft. Hak korianderstilkene fint.

  1. Varm olie op i en stor, dyb pande, og sautér grøntsager og hakkede korianderstilke i 1-2 min. – grøntsagerne skal ikke tage farve, men falde let sammen. Krydr med salt.

  1. Kom kødet ved grøntsagerne, og gem væden det ligger i. Lad kødet varme kort, og bryd det fra hinanden. Krydr med buena vista-krydderi, og tilsæt væden fra kødet. Lad retten simre under låg i ca. 10 min., eller til kødet er helt gennemvarmt. Krydr med salt.

Salsa
  1. Skær tomaterne i kvarte. Vend dem med salsaen, og smag til med salt og en smule lys eddike. Vend grofthakket korianderblade i lige inden servering.

Servering

Anret risene i dybe tallerkener. Top med kød og grønt samt salsa, og servér straks.

Idékassen
-