Krydret nakkestykke med broccoliskud, tomat og aioli
Ingredienser
- 1 pakke sprængt nakkestykke
- ½ brev napoli-krydderiblandning
- 1 bundt grønkål
- 75 g broccoliskud
- ½ rødløg
- 1 tomat
- ½ bredbladet persille
- ½ bæger aioli
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx hvidvinseddike)
Skyl grøntsagerne og persillen.
Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg kødet i 3-4 min. på hver side, eller til det er gennemvarmt. Krydr med salt og ¼ brev napoli-krydderi.
Rib imens grønkålen fra stokken, og snit grønkålen fint. Snit broccoliskuddene tyndt, evt. på et mandolinjern, og skær rødløget i tynde skiver. Vend broccoliskud, grønkål og rødløg sammen i en skål.
Skær halvdelen af tomaten i skiver, og hak resten fint. Pluk bladene af persillen, og hak stilkene fint.
Rør en dressing af aioli, lidt eddike (fx hvidvinseddike), persillestilke, hakket tomat og ¼ brev napoli-krydderi, og smag til med salt og peber.
Anret stegt kød, sprød grønkål, tomatskiver og dressing på en tallerken, og pynt med persilleblade.