Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl frugt og grønt.
Skær aubergine i ca. 1 cm tykke skiver. Halvér abrikoser, og fjern sten.
Læg aubergine og abrikos i et ovnfast fad. Drys aubergine med ½ spsk. olie og halvdelen af ras el hanout-krydderiet. Bag aubergine og abrikos i ca. 25 min.
Kom imens couscous i en gryde med rigeligt, kogende, usaltet vand, og kog den i 5-6 min. Rør et par gange undervejs. Sigt overskydende vand fra, og rør den færdige couscous med en smule olivenolie. Smag evt. til med lidt salt.
Halvér citron. Bryd feta i grove stykker. Snit persille fint, og snit frisk hvidløg i tynde skiver. Skær rødløg i tynde skiver. Hak oliven groft.
Vend couscous med feta, persille, hvidløg, rødløg, og oliven i en stor skål. Smag til med resten af ras el hanout-krydderiet, citronsaft, salt og sort peber.
Anret tabbouleh, og spis bagt aubergine og abrikos ved siden af.