Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Fiskefrikadeller i tomatsauce med clementin serveret med stegt fennikel og quinoa

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 hvidløgsfed
  • 2 tomater
  • 1 bundt rucola
  • 1 clementin
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • 1 fennikel
  • 1 palermo-peberfrugt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl], og tilsæt salt. Kog quinoa under låg i 10 min., og lad den trække i ca. 5 min.

Fiskedeller i tomatsauce
  1. Pil og hak hvidløg fint. Skær tomat i små tern. Snit rucola groft, og halvér clementin.

  1. Varm olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] op i en sautergryde. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 3-4 min. på hver side. Tag frikadellerne op af gryden.

  1. Sautér hvidløget i gryden ca. 10 sek. (i olien fra før), uden det tager farve.

  1. Tilsæt tomattern, og kog op. Tilsæt herefter rucola og clementinsaft, og krydr med salt og peber. Spæd evt. til med lidt vand, hvis tomaterne ikke er kogt nok ud.

  1. Lad saucen simre under låg i ca. 7 min. Tilsæt fiskefrikadeller til gryden inden servering.

Stegte grøntsager
  1. Flæk fennikel, og skær fennikel og peberfrugt i tynde skiver. Varm olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] op på en pande, og steg fennikel og peberfrugt ved middel varme i 4-5 min., til det er sprødmørt. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret quinoa, og top med fiskefrikadeller i tomatsauce. Anret de stegte grøntsager ved siden af.

-