Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Kuller i rød karry med peberfrugt, citrongræs og koriander

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 2 røde peberfrugter
  • ½ pose gulerødder
  • 2 rødløg
  • 1 stængel citrongræs
  • 1 bundt koriander
  • 1 pose rød karrysauce
  • 1 pakke torskefisk i tern

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Du skal kun bruge den hvide del af citrongræsset til dagens ret. Resten af citrongræsset kan fx bruges i supper eller juice – du kan lægge det i gryden sammen med risene for aromatiske ris – eller du kan evt. fryse dem til senere brug.

For at sikre, at din fisk er så frisk som muligt, udskifter vi i sjældne tilfælde fisken i din opskrift med en anden art, når vi pakker din kasse. Kvaliteten samt tilberedningen af fisken vil være den samme, men husk altid at tilberede fisken, til kødet er mælkehvidt og deler sig i flager ved et let tryk.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, peberfrugt, rødløg

Håndfuld 3: Torskefisk

Håndfuld 4: Brune ris

Fedt: Olivenolie, kokosmælk fra karrysauce

Smagsgivere: Salt, citrongræs, koriander, krydderier fra karrysauce

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær peberfrugt i strimler, og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Pil og skær rødløg i tynde både. Pil de yderste blade af citrongræs, skær 5-10 cm af den hvide bund, og hak det fint (se køkkentip). Snit koriander groft, og kom i en skål til topping.

Kuller i rød karry
  1. Varm olie op i en gryde, og steg peberfrugt ved høj varme i 2-3 min., til den er brunet.

  1. Tilsæt gulerødder og rødløg, og steg videre i 1 min. Tilsæt citrongræs og rød karrysauce, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er næsten møre, 3-4 min.

  1. Tjek imens fisken for evt. ben.

  1. Kom fisken i karrysaucen, og lad den simre med, til den er gennemtilberedt, 3-4 min. Smag til med salt.

Servering

Anret ris med grønt og kuller i rød karry ovenpå. Top med koriander.

-