Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk med stegte gulerødder, nye kartofler og gremolata

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler
  • 1 pose gulerødder
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 citron
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 pakke torskefisk uden skind

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl gulerødderne, citronen og persillen.

Grønt og gremolata
  1. Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand i 8-10 min. Sluk for blusset, og lad dem trække i vandet i ca. 5 min.

  1. Skær gulerødderne i tern. Pil rødløg og hvidløg. Hak rødløget fint, og mos eller pres hvidløget. Læg gulerodstern og hvidløg til side.

  1. Riv citronskallen, og halvér citronen. Pluk persillen, og snit den fint. Vend rødløg, citronskal og persille sammen med lidt citronsaft og peber.

Stegte gulerødder og kartofler
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødderne i 8-10 min., til de er helt møre. Krydr med salt.

  1. Hæld vandet fra kartoflerne.

  1. Varm endnu en pande op, tilsæt olie, og steg de kogte kartofler i ca. 10 min., til de er gyldne og lækre. Kom hvidløg med på panden de sidste 1-2 min., og vend rundt.

  1. Anret de stegte gulerødder på et lille fad, og tør panden af.

Torskefisk
  1. Tjek fisken for evt. ben og hinder.

  1. Varm panden fra gulerødderne op igen, tilsæt ny olie, og steg fisken i 2-3 min. på hver side, til den er gennemtilberedt. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret torskefisk og stegte kartofler på tallerkener, top med gremolata, og dryp med citronsaft og olivenolie. Nyd stegte gulerødder til.

-