Farverig kartoffelsalat af bagte kartofler serveret med rosenkål og radiser
Ingredienser
- 1 pose grønne flækærter
- Alle de blå congo-kartofler
- Alle de røde heiderot-kartofler
- 2 hvidløgsfed
- 1 pose rosenkål
- 1 pose solsikkekerner
- 1 bundt radiser
- 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
- ½-1 brev mild indisk karry
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til flækærter, og skyl flækærterne samt alt grønt. Tænd ovnen på 220 °C.
Kom flækærterne i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem al dente, 25-30 min. Dræn vandet fra, og smag flækærterne til med lidt olie, salt og sort peber.
Halvér kartofler på langs, eller skær dem i kvarte (afhængigt af størrelse). Pres eller riv hvidløg fint.
Vend kartoflerne med hvidløg og lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir, og krydr med salt. Bag kartoflerne i ovnen, til de er sprøde og møre, 20-25 min.
Halvér imens rosenkål, og vend dem med lidt olie i et ildfast fad. Krydr med salt og sort peber, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 15-20 min.
Rist solsikkekerner i ovnen, til de er gyldne, 8-10 min. Krydr med lidt salt.
Skær radiser i tynde skiver – gerne på et mandolinjern.
Smag yoghurt til med indisk karry og lidt salt.
Anret flækærter på et fad, og anret kartofler ovenpå. Drys med radiser, og dryp med karry-dressingen. Drys rosenkål med solsikkekerner.