Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Kylling bagt i ovn med tomater, ovnkartofler, ærtecreme og salat

2 personer

Ingredienser

  • 3 bagekartofler (1p: 1 stk., 3p: 4 stk., 4p: 5 stk.)
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 tomat pr. person
  • 1 pose ærter (1p: 1 dl, 4p: 2 poser)
  • 1 hvidløgsfed (3/4p: 2 stk.)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 % (1p: ½ stk., 4p: 2 stk.)
  • 1 salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnbagt kylling med tomater og ovnkartofler
  1. Skrub kartofler grundigt, og skær dem i både. Vend med olivenolie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag dem gyldenbrune og møre, 25-30 min.

  1. Kom bagepapir i et ovnfast fad, og læg kødet i fadet. Pensl det med olivenolie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.]. Halvér tomater, og læg dem mellem kødet. Krydr det hele med salt og peber, og bag det i ca. 20 min.

Ærtecreme
  1. Kom imens ærter i en gryde med 1 dl vand, og kog dem i 2 min.

  1. Snit hvidløg fint. Blend ærter sammen med yoghurt til en grov creme. Smag til med hvidløg, salt og peber.

Salat
  1. Snit salat fint, og kom i en skål. Dryp med olivenolie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] og lidt eddike efter smag, og krydr med salt og peber.

Servering

Smør ærtecreme ud på midten af en tallerken, og top med ovnkartofler. Anret ovnbagt kylling og tomater ved siden af, og spis salat til.

-