Kylling garam masala med broccoli, mangosalsa, hvide ris og chili
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose hvide basmatiris
-
2 pakker kylling garam masala
-
½ bakke cocktailtomater (i tern)
-
1 mango (se køkkennote)
-
1 rød chili (½ finthakket, resten i ringe)
-
½ citron
-
1 dåse kokosmælk
Tjek at du selv har
-
havsalt
Sådan gør du
Køkkennote: Sådan klargør du mangoen til dagens ret: Flæk den først på langs af stenen i to halve. Rids mangokødet i et tæt rudemønster ned til skindet, flip så mangokødet op, og skær det i små tern.
1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.
2. Sæt risene over i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad evt. risene hvile lidt, og smag til med salt inden servering.
3. Kom kylling garam masala og broccolibuketter i en stor gryde, og tilsæt 1-1½ dl vand. Varm det forsigtigt op, 6-8 minutter.
4. Skyl og klargør imens tomater, mango og chili som angivet i ingredienslisten. Kom chiliringene i en lille skål.
5. Vend mangoternene med citronsaft, salt og lidt finthakket chili.
6. Vend tomatternene og kokosmælken i garam masalaen, og kog igennem i 2-3 minutter. Smag til med salt og finthakket chili.
Servering
Server ris i dybe tallerkener, top med kylling og broccoli i garam masala, drys evt. med chiliringe, og spis mangosalsa til.