Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling i æblesauce med hvide bønner og sprødt brød med shiitake

Kylling i æblesauce med hvide bønner og sprødt brød med shiitake

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 æble (i små tern)
  • 2 stængler bladselleri (i tynde skiver)
  • 1 karton kogte hvide bønner
  • 2 bægre kylling i æblesauce
  • pose gulerødder (i skiver eller tern)
  • 1 squash (i mindre tern)
  • 1 pose mandler
  • 1 bakke shiitake-svampe (i kvarte)
  • 2 bánh mì-brød
  • 1 pose brøndkarse (groft plukket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Shiitake-svampe er almindelige i det meste af asien, hvor de ofte bruges i sammenkogte retter og til fond. De tilfører ekstra umami til dagens ret.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Bladselleri, gulerødder, squash, shiitake-svampe, knoldselleri mm. fra æblesauce

Håndfuld 3: Hvide bønner, kylling fra æblesauce

Håndfuld 4: Bánh mì-brød, æble, æblejuice fra æblesauce

Fedt: Mandler, olivenolie, smør, fløde fra æblesauce

Smagsgivere: Brøndkarse, salt, peber, eddike

1. Skyl og klargør grøntsagerne og æblet som beskrevet i ingredienslisten. Vend de friske æbletern med skiver af bladselleri, 2 spsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike og lidt salt og peber.

2. Afdryp de hvide bønner godt.

3. Kom kylling i æblesauce, hvide bønner, gulerødder, squash og ½-1 dl vand i en rummelig gryde. Læg låg på, og lad retten simre i 8-10 min. Smag til med salt og peber undervejs.

4. Rist mandlerne gyldne på en tør pande. Drys med salt, og kom dem i en lille skål.

5. Opvarm panden igen, og steg shiitake-svampene i 1 spsk. olivenolie og ½ spsk. smør, til de er let gyldne, ca. 3 min. Krydr med salt og peber, og tag svampene af panden.

6. Halver brødene på langs, og del de halve brød én gang mere – dvs. 8 stykker brød. Kom 1-2 spsk. olie mere på panden, og steg brødene gyldne og sprøde.

7. Anret de sprøde brød på et lille fad, og top med stegte shiitake-svampe og brøndkarse.

Servering
Anret kylling i æblesauce i dybe tallerkener, og top med æble og bladselleri-blandingen og ristede mandler. Spis sprøde brød med shiitake til.

-