Kylling i grøntsags-tomatsauce med pasta og rucola
Ingredienser
- 1 grano de oro-løg
- 2 hvidløgsfed
- Alle pastinakkerne
- 1 rød palermo-peberfrugt
- 2 tomater
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 pose ditalini integrali-pasta
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
I morgen skal du koge ris til din mexi bowl. Vær opmærksom på, at opskriften oplyser, at der skal bruges 1 dl vand per 100 g ris. Risene skal i stedet koges med 2 dl vand per 100 g.
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Pil løg og hvidløg. Skær løget i små tern og hvidløget i tynde skiver. Skræl pastinakkerne, og skær dem i tern, eller riv dem groft. Skær peberfrugt og tomater i tern.
Skær kyllingen i strimler.
Opvarm 1 spsk. olie i en gryde, og steg løg, pastinakker og peberfrugt, til det er gyldent og mørt, 3-4 min. Tilsæt kylling, og steg i yderligere 4 min.
Tilsæt hvidløg, tomater og 2 dl vand til gryden, og lad det simre i 4-5 min. Tilsæt evt. lidt mere vand undervejs, hvis det koger tørt. Smag til med salt og peber.
Kom imens pastaen i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, 4-5 min.
Anret pastaen i dybe tallerkener, og top med kylling i grøntsags-tomatsauce og rucola. Dryp med lidt olivenolie, og kværn sort peber på toppen.