Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling i karry med ris, kokos og lynstegt grønt

Kylling i karry med ris, kokos og lynstegt grønt

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • pose hvide jasminris (50 g)
  • ½ agurk (i stave)
  • 1 pose ærteskud (plukket)
  • Alle gulerødderne (i strimler)
  • ½-1 brev madraskarry
  • ½ pose kokosmel
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • ½-1 løg (i små tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • hvedemel
  • smør
  • hønsebouillon

Sådan gør du

Køkkennote: I stedet for vand, kan du tilsætte mælk eller mandelmælk til karrysaucen. Det vil tælle som en del af de tre deciliter mælkeprodukt, du har til rådighed hver dag.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Agurk, gulerødder, løg

Håndfuld 3: Kyllingeoverlår

Håndfuld 4: Hvide jasminris, hvedemel

Fedt: Olivenolie, kokosmel, smør

Smagsgivere: Salt, peber, ærteskud, madraskarry, evt. hønsebouillon

1. Sæt vand over til ris og evt. bouillon, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør grøntsager og ærteskud som angivet i ingredienslisten. Kom agurkestave og ærteskud i skåle til servering.

4. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og lynsteg gulerødder i 2-3 min. Krydr med salt og lidt karry. Tag gulerødderne af panden, kom dem på en tallerken, og drys med ½ spsk. kokos.  

5. Skær kyllingekødet i strimler, og drys med lidt salt. 

6. Opvarm en bredbundet gryde, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg løg og kylling i 2-3 min. Tilsæt ½ spsk. smør, drys karry over, og steg i yderligere 2 min.

7. Drys 1 spsk. hvedemel i gryden, og lad det afbage kort. Tilsæt ca. 1 dl vand eller. evt. bouillon, rør rundt, og lad retten simre i 5-6 min. 

8. Vend de kogte ris med ½ spsk. kokos, og smag til med salt og friskkværnet peber.

Servering 
Anret kogte ris toppet med kylling i karry, og kom lynstegte gulerødder og ærteskud på toppen af retten. Spis snackagurker til.

-