Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling i karry med sprød kål, æble og jordnødder

Kylling i karry med sprød kål, æble og jordnødder

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser hvide jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • 2 bægre kylling i karry
  • 1 spidskål (snittet fint)
  • 1 æble (i små tern)
  • 1 chili (efter smag – i tynde skiver)
  • 1 bæger skåret grønt (gulerod i strimler)
  • 1 citron (i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg er vild med, at man kan toppe sin kylling i karry med sprøde grøntsager ved servering. Lad alle toppe med det, de kan lide, og nyd resten af grøntsagerne til som snackgrønt.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Rist jordnødderne i lidt olivenolie på en lille pande, til de er gyldne.

4. Kom kyllingeretten i en gryde, og varm den igennem under låg, 6-7 min. Rør i retten undervejs, og tilsæt evt. lidt vand, hvis den er for tæt. 

5. Skyl og klargør imens frugt og grønt som angivet i ingredienslisten, og anret det hele på et fad til servering.

Servering
Anret ris i dybe tallerkener. Top med kylling i karry, kål, æble, chili og gulerod, dryp med citronsaft, og top med jordnødder. Nyd straks.

-