Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Kylling i kokoskarry med ris og grønkålstopping

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 pose røde linser
  • ½-1 pose rød karry-paste
  • 1 pose brune jasminris (4p: 2 stk.)
  • 1 bundt grønkål (4p: 2 stk.)
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. fiskesauce
  • Evt. sukker
Køkkentips

Kyllingeoverlår er en favorit hos os kokke, fordi det er en muskel, som har bevæget sig meget, og derfor kan kødet tåle en længere tilberedning uden at blive tørt. Lad endelig fedt og sener sidde på kyllingen, for de er med til at give masser af god smag og saftighed til retten.

Mindst 44 g protein pr. person.

I denne opskrift får du protein primært fra: røde linser, kylling, ris, grønkål.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til sauce og ris. Skyl ris, linser, frugt og grønt.

Kokoskarry
  1. Hak løg. Varm en gryde op med lidt olie, og sautér løget i 2-3 min. Tilsæt linser, karrry-pasta, kokosmælk og 5 dl kogende vand, og kog op. Lad saucen simre under låg i 15 min.

  1. Blend saucen glat og ensartet. Spær evt. til med lidt vand.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Kylling og gulerødder
  1. Skær kylling i små tern. Skræl gulerødder, og skær dem i skiver let på skrå.

  1. Varm en pande op. Tilsæt lidt olie, og steg kyllingetern i 5-6 min., til de er lysebrune.

  1. Kom kylling og gulerødder i kokossaucen, og lad saucen simre i 3 min. Smag imens saucen til med lidt limesaft, salt og evt. lidt fiskesauce og en knivspids sukker.

  1. Rib grønkål, og hak den fint. Vend den med lidt olie, salt og peber i en skål. Skær lime i både.

Servering

Anret kylling i kokoskarry med ris, og top med grønkål, lidt limesaft, salt og peber.

-