Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling i mild thai-karry med gulerødder og peberfrugt

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose gulerødder
  • 2 røde palermo-peberfrugter
  • 1 bundt koriander
  • 1 lime
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 dåse kokosmælk
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt samt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Fjern stilk og kerner fra peberfrugt, og skær i strimler. Snit koriander groft, og skær lime i både. Kom koriander og lime i skåle til servering.

Kylling i mild thai-karry
  1. Skær kødet i strimler. Varm olie op på en stor pande eller i en wok, og brun kyllingestrimlerne ved høj varme i 1-2 min. Krydr med lidt salt, og tag det af panden.

  1. Varm ny olie op på panden, og steg gulerødder ved høj varme i 2-3 min., til de er brunede og sprødmør. Skub det til side på panden.

  1. Tilsæt evt. lidt mere olie, og steg peberfrugt i 2-3 min., til peberfrugten er sprødmør.

  1. Tilsæt kokosmælk, lidt bangkok-krydderi og vand [2p: 2 dl | 3/4/5p: 1 dl], og kog op. Tilsæt kyllingen, og lad det simre, til det er gennemtilberedt, 4-5 min. Smag til med salt, limesaft og evt. lidt mere bangkok-krydderi.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og kom kylling i mild thai-karry henover. Drys med koriander, dryp med limesaft, og servér.

-