Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling i paprika-flødesauce med ris og grøntsager

Kylling i paprika-flødesauce med ris og grøntsager

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 agurk (i stave)
  • 1 løg (i små tern)
  • 1 squash (i små tern)
  • 1 bæger fløde
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • 1 bakke brune champignoner (i skiver)
  • ½-1 brev sød paprika
  • Resten af tomaterne (i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • mel (fx hvedemel)
  • eddike (fx æbleeddike)
  • bouillon

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne som beskrevet i ingredienslisten. Anret agurkestavene på et lille fad eller i en skål.

4. Opvarm en gryde, og steg løgternene let møre i lidt olivenolie, 3-4 minutter. Drys med 1½ spsk. mel, og vend godt rundt.

5. Kom squashternene i gryden, og tilsæt fløden sammen med 1½ dl vand eller bouillon. Lad det hele simre i 5-6 minutter.

6. Skær kyllingen i 3-4 stykker hver.

7. Varm en pande op, tilsæt lidt olivenolie, og steg kyllingekødet ved høj varme i 3-4 minutter på hver side, til det er gennemstegt. Kom champignonskiverne med på panden, når du vender kyllingen. Drys med paprika, og krydr med salt og peber.

8. Tilsæt kylling og champignoner til gryden med flødesauce, og varm det igennem i ca. 3 minutter. Smag til med salt, peber og evt. lidt eddike.

9. Vend de friske tomattern i retten lige inden servering.

Servering
Kom ris i dybe tallerkener, top med kylling i paprika-flødesauce med grøntsager, og spis agurkestave til.

-