Hvis du har sesamolie, kan du dryppe den på risene, i stedet for olivenolie.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, spinat, løg
Håndfuld 3: Kyllingeoverlår
Håndfuld 4: Havreris
Fedt: Olivenolie
Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, citron, teriyaki
Sæt vand over til havreris. Skyl havreris samt frugt og grønt.
Sæt risene over i 1 liter letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.
Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Pluk spinaten groft. Pil løg og hvidløg. Skær løgene i tynde både og hvidløgene i tynde skiver. Riv citronskallen, og halvér citronen.
Opvarm 2 spsk. olivenolie på en stor pande, og lynsteg gulerødderne i 2 min. Tilsæt spinat og halvdelen af hvidløget, og steg forsat i 1 min. Krydr med salt og peber.
Kom stegt grønt i en skål, og tør panden af.
Skær kyllingen i strimler.
Opvarm 2-3 spsk. olivenolie på panden, og brun kyllingen i 2-3 min. Tilsæt løg og resten af hvidløget, og steg fortsat i 3-4 min., til kyllingen er gennemstegt.
Tilsæt teriyaki og 4 spsk. vand, og vend rundt. Tag panden af varmen, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Vend risene med citronskal og evt. et par dråber olivenolie.
Anret citronris, og top med gulerødder, spinat og kylling i teriyakisauce.