Kylling i teriyakisauce med ris og grøntsager
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- ½ pose gulerødder
- 1 bundt spinat
- 3 hvidløgsfed
- 2 løg
- 1 citron
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 pose teriyaki-glaze
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Håndfuld 1+2: Gulerødder, spinat, løg
Håndfuld 3: Kylling
Håndfuld 4: Ris
Fedt: Olivenolie
Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, citron, teriyaki
Sæt vand over til ris. Skyl ris samt frugt og grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 35 min. Hæld overskydende vand fra.
Skræl gulerødder, og skær dem i tynde tændstikker eller i skiver. Snit spinat groft. Pil og skær hvidløg i tynde skiver.
Varm olivenolie [1/2p: 1 spsk. | 3p: 1-2 spsk. | 4p: 2 spsk.] op på en rummelig pande, og lynsteg gulerødder i 2 min. Tilsæt spinat og halvdelen af hvidløget, og steg i yderligere 1 min. Krydr med salt og peber.
Kom lynstegt grønt i en skål, og tør panden af.
Pil og skær løg i tynde både. Riv citronskal, og halvér citron. Skær kylling i strimler.
Varm panden fra grønt op igen, tilsæt olie [1p: 1-2 spsk. | 2p: 2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.], og brun kylling i 2-3 min. Tilsæt løg og resten af hvidløget, og steg i yderligere 3-4 min., til kødet er gennemstegt.
Tilsæt teriyaki og 3-4 spsk. vand, og vend det godt rundt. Tag panden af varmen, og smag til med salt, peber og citronsaft.
Vend ris med revet citronskal og evt. et par dråber olivenolie.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med kylling i teriyakisauce og lynstegt grønt.