Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Kyllingdeller og japansk aubergine med harissa, majscouscous og sprødt grønt i yoghurt

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose majscouscous
  • 1 rødløg
  • 1 japansk aubergine
  • 1 squash
  • 1 pose harissa-paste
  • 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

I dag skal du tilberede couscous, som er lavet af majs og rismel. De har en lidt anden tekstur og er lidt sværere at tilberede end hvedecouscous, som blot kan overhældes med kogende vand. Følg derfor opskriften nøje for at få et godt resultat. Det er vigtigt, at du koger vandet op med låg, for hvis der fordamper for meget vand, inden couscoussen kommer i, passer væskemængden ikke.

I dag skal du stege japanske auberginer. Det mest særegne ved denne auberginesort er, at den er lang, slank og dens skind har den smukkeste nuance af lys violet. Bortset fra disse kendetegn, smager auberginen nogenlunde som andre auberginer og skal tilberedes på samme måde.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Couscous
  1. Kog vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl] op med lidt salt i en lille gryde under låg (se køkkentip). Rør hurtigt couscous ud i det kogende vand, læg låg på gryden igen, og sluk for blusset. Lad couscous trække på blusset i ca. 8 min.. Løsn forsigtigt couscous med en gaffel lige inden servering.

Løgsalat
  1. Skær rødløg i tynde skiver. Vend løgskiver med lidt salt i en sigte, og lad dem trække, mens du laver resten.

Japansk aubergine og squash med harissa
  1. Skær aubergine i skiver på 1-2 cm. Varm en pande op med lidt olie, og steg aubergineskiver ved middelhøj varme 4-5 min. på hver side. Læg dem på en tallerken eller et lille fad.

  1. Skær også squash i skiver på 1-2 cm, og steg dem på panden fra aubergine, 3-4 min. på hver side. Læg squashen mellem auberginerne.

  1. Rør harissa med 1-2 spsk. vand i en lille skål. Smag på den, så du får en fornemmelse af, hvor stærk den er. Dryp harissa over aubergine og squash efter smag.

Sprødt grønt i yoghurt og løgsalat
  1. Rør yoghurt med skåret grønt fra bægeret i en skål, og smag til med salt og peber.

  1. Skyl løget i sigten, og lad det dryppe godt af. Kom løget i en skål, og vend med lidt olie, lidt eddike og peber.

Kyllingedeller
  1. Varm panden fra aubergine og squash op igen, og tilsæt lidt olie. Form farsen til små, flade deller, og steg dem i ca. 4 min. på hver side.

Servering

Anret couscous, og top med aubergine og squash. Spis med kyllingedeller, løgsalat og sprødt grønt i yoghurt.

-