Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

OBS! Grundet Tour de France er det ikke muligt at få levering fredag den 1/7, for postnumrene 0-2500. 

Kylling med coleslaw og agurkesalat

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler
  • ½ bundt frisk oregano
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 4 mini-agurker
  • ½-1 fed hvidløg
  • 1 bæger creme fraiche
  • ½ spidskål
  • ½ pose gulerødder

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx lager- og hvidvinseddike)
  • Sukker
Køkkentips

Kyllingen kan også nemt laves i ovnen ved 200 °C i 20-30 min.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl al grønt.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne møre under låg i 15-20 min. Afdryp, og vend dem med lidt olivenolie og groftplukket oregano lige inden servering.

Kylling
  1. Varm olie op på en pande, og steg kyllingen i 14-16 min. i alt, eller til den er gylden og gennemstegt (se køkkentip). Krydr med salt.

Agurkesalat og coleslaw
  1. Kom 1½ dl eddike (fx lagereddike) og 1½ dl sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er smeltet. Skær imens agurkerne i tynde skiver. Tag lagen af varmen, og vend agurkerne i lagen. Krydr gavmildt med peber.

  1. Pil hvidløget, og riv det. Rør creme fraichen med lidt hvidløg, 1-2 spsk. eddike (fx hvidvinseddike), ½-1 tsk. sukker, salt og peber.

  1. Snit kålen fint. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Vend begge dele med dressingen, og smag til med evt. mere salt, surt og sødt.

Servering

Servér kylling med kartofler, coleslaw og agurkesalat.

Idékassen
-